Om

Om Grevens Catering

Jeg hedder Nicklas og står bag Grevens Catering. Jeg er uddannet kok og har over 10 års erfaring i branchen, hvor jeg blandt andet har arbejdet som både souschef og køkkenchef. For mig har mad altid handlet om mere end bare opskrifter, det handler om håndværk, kvalitet og om at give folk en god oplevelse.

Mad lavet med faglighed og hjerte

Jeg har leveret mad ud af huset på Lolland i mere end et årti. Uanset om det er et mindre selskab eller et større arrangement – til private eller erhverv – lægger jeg stor vægt på, at maden er lavet ordentligt, smager godt og præsenteres med omtanke. God service og høj kvalitet er grundstenene i mit arbejde.

Lokalt engagement og fællesskab

En stor del af min motivation for Grevens Catering er engagementet i lokalsamfundet. Der er opstået en mulighed for at overtage og videreføre forsamlingshuset i Dannemare, et sted, der betyder meget for både lokalsamfundet og foreningslivet. Jeg kender området godt og er kommet her meget i mine unge år, og jeg ved, hvor vigtigt det er, at der fortsat er liv i huset. Mit mål er at holde huset levende og skabe rammer for både hverdag og fest til glæde for hele lokalområdet.

Støttet af LAG Sydhavsøerne

Grevens Catering har modtaget støtte fra LAG Sydhavsøerne, som er finansieret af Den Europæiske Union. Støtten er med til at gøre det muligt at udvikle både cateringforretningen og de lokale rammer, så der fortsat kan skabes liv, madoplevelser og fællesskab på Lolland.

Jeg dækker hele Lolland

Jeg er beliggende i Dannemare og har mange kunder i Nakskov, Søllested, Rødby og Horslunde, men jeg dækker hele Lolland. Uanset hvor dit arrangement holdes, kan du forvente god mad, personlig service og et samarbejde, hvor jeg tager ansvar hele vejen.

Gør din næste begivenhed ekstra speciel med vores catering!

Vi tilbyder frisklavet mad, der vil imponere dine gæster og skabe en uforglemmelig oplevelse. Uanset om det er en fest, bryllup eller firmaarrangement, står vi klar til at levere lækker mad og fremragende service.

Kontakt os i dag for at bestille og lad os tage os af detaljerne, så du kan nyde din fest!